Gå til hovedindhold

Skoler i Næstved Kommune

Folkeskole, friskole eller privatskole? Hvad end du ønsker af skoletilbud til dit barn, kan vi imødekomme det her i Næstved Kommune. Vi er især kendt for Herlufsholm Skole og Gods, men Næstved Kommune har mange skoler, der kan bane vejen for enhver karrieredrøm.

Indhold

    Frit skolevalg

    Når du bor i Næstved Kommune, har du frit skolevalg blandt et udvalg af 6 solide folkeskoler med 21 afdelinger samt 9 privat- og friskoler.

    Frit skolevalg betyder, at du frit kan skrive dit barn op til den skole, du ønsker – også uden for det skoledistrikt, I bor i – så længe der er plads på skolen.

    Når dit barn bliver større, er der gode muligheder for at følge sin interesse. I Næstved Kommune kan man blandt andet blive sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker, gastronom, datamatiker, bygningskonstruktør, finansøkonom, administrationsbachelor, social- og sundhedsassistent, håndværker og eventkoordinator. På ZBC og Herlufsholm Skole og Gods findes der også internationale uddannelser.

    Næstved Gymnasium, ZBC, EUC Sjælland, VUC og Herlufsholm Skole og Gods er populære valg, når Næstved Kommunes unge er færdige med grundskolen.

    Næstved Kommune er spækket med talenter

    Talentskolen er et tilbud i Næstved Kommune for unge mellem 16-25 år, der drømmer om en karriere som skuespiller, musicalperformer, filminstruktør, animator, billedkunstner, designer, arkitekt, forfatter, danser eller noget, der ligner. Her kan man gå sideløbende med sin ungdomsuddannelse.

    Det kan man også på Næstved Sportscollege, som tilbyder en bred vifte af uddannelsesmuligheder i kombination med, at man dygtiggør sig i sin sportsgren på eliteniveau.

    Åben skole

    I Næstved Kommune gør vi en dyd ud af, at børnene ikke kun sidder med snuden begravet i bøgerne. Vi inddrager nye læringsrum, fx skolegården, naturen, gymnastiksalen, lokale museer og virksomheder.

    Innovation og entreprenørskab

    I Næstved Kommune er vi vilde med opfindere, iværksættere og entreprenører. Derfor lærer vores skoleelever alt om innovation og entreprenørskab, da det netop er på skoleskemaet.

    Udklædt kvinde med maske rækker Ud Til Barn

    Børn og unge i Næstved Kommune

    Det er både trygt og sjovt at vokse op i Næstved Kommune. For os er det vigtigt at skabe de rammer, der skal til, for at børn og unge kan blive godt klædt på til livet.

    Børn og unge