Gå til hovedindhold
To personer med karnevalsmasker og farvestrålende tøj

Kultur og fritid i Næstved Kommune

I Næstved Kommune finder du både Sjællands største kulturcenter og Arena Næstved, der er den største arena på Sjælland uden for København. Hvert år kan du finde mange arrangementer og events i Næstved Kommune på oplevelsessitet www.mærknæstved.dk.

Er du vild med musik og kunst, er du kommet til det rette sted. Næstved Kommune har nemlig Sjællands største Kulturcenter beliggende i de gamle barakker på Grønnegade Kaserne. Her kan du året rundt komme til koncerter, teater og comedy. Arena Næstved står for de største koncerter og musicals, mens Rønnebæksholm er garant for smukke og fascinerende udstillinger.

Aktive foreninger med dine interesser

Uanset om du er til aktive eller kreative fritidsinteresser, er der rig mulighed for at finde en aktivitet i Næstved Kommune, der passer til dig. Udover de mange aktive idrætsforeninger findes der en bred vifte af teater-, kunst- og musikforeninger i kommunen.

Takket være de mange aktive idrætsforeninger og -klubber i kommunen er der frit valg blandt stort set alle typer sportsgrene. Er du mere til at se andre dyrke sporten, er der ofte nationale kampe og turneringer i Næstved Arena. Også de kreative og kulturelle fag er rigt repræsenteret i Næstved Kommunes foreningsliv i kraft af teaterforeninger, musikforeninger og kunstforeninger.

Er du til de mere ekstreme hobbyer, kan du også finde racerbane, faldskærmsklub og flere kampsportsklubber. 

På jagt efter oplevelser?

Leder du efter din næste kulturoplevelse, så kan du på mærknæstved.dk med ét klik orientere dig om alt, hvad der rører sig i Næstved Kommune inden for musik, teater, udstillinger, sport, natur, børneaktiviteter og gratis glæder.

Brandmand sprøjter skum ud over børn der leger til byfest i Herlufmagle

Hvad sker der i Næstved Kommune?

I Næstved Kommune kommer du ikke til at kede dig! Hvert år kan du finde et utal af arrangementer og events, så mangler du ideer til en ny oplevelse, så besøg Næstved Kommunes oplevelsessite www.mærknæstved.dk. Med ét klik kan du orientere dig om alt, hvad der rører sig i Næstved inden for musik, teater, udstillinger, sport, natur, børneaktiviteter og gratis glæder.

Det sker i Næstved
Næssie optræder foran publikum

Børnekultur

Har du hilst på Næssi? Vi er så heldige, at den grønne dragemaskot Næssi har slået sig ned i Næstved Kommune. Næssi symboliserer børnekulturen i kommunen og er med, når der foregår arrangementer for børn i Næstved Kommune. Det sker blandt andet til børnekulturfestivalen, børnehavekoncerter, nytårskoncert og Sankthansaften på Rønnebæksholm.

Børnekultur
En mandlig sanger bukker sig frem mod publikum

Ungdomskultur

I Næstved Kommune har vi skabt et miljø, som giver unge frie rammer til at udfolde deres talent og beskæftige sig med det, de brænder for. Vi har en enestående graffiti- og hiphop-kultur. Vi har parkour og skaterbaner, og har man brug for et øvelokale, når der skal øves med bandet, er der også mulighed for det. 

Ungdomskultur
Flere kunstnere arbejder på en graffitivæg i Næstved bymidte

Graffiti i verdensklasse

I Næstved Kommune finder du ikke kun kunst på vores museer. Du kan finde kunstværker på gavle og mure i hele byen, som er lavet af internationale graffitikunstnere. Næstved Ungdomsskole har siden 2010 lokket verdens dygtigste graffiti-konger og malermajestæter til byens gavle for at mærke Næstved.

Graffiti i verdensklasse
Mennesker sidder ved vandkanten imens en kajaksejler padler i vandet ved Tystrup sø

Naturen i Næstved Kommune

I Næstved Kommune er der højt til himlen og flere naturperler inden for rækkevidde. Sjællands længste å, Susåen, snor sig gennem flere byer i kommunen, og fem badestrande indbyder til at hoppe i bølgen blå i de varme sommermåneder.

Naturen i Næstved
Mennesker går igennem gågaden i Næstved

Shopping

Uanset om du ønsker at slentre afslappet gennem de mange hyggelige gågader i Næstved Kommune eller gå mere energisk til værks i et af vores shoppingcentre – så forbered dig på et slaraffenland af shoppingmuligheder her i Sydsjællands hovedstad.

Shopping i Næstved
Et Boligkvarter i Diset Landskab lige ud til en sø

Se alle områderne i Næstved Kommune

I Næstved Kommune kan du blive nabo til by og vand, skov og land. Hvad enten du er til byens puls eller landlig idyl, har vi det her i Næstved Kommune.

Områder i Næstved