Gå til hovedindhold

Velkommen til et fedt ungdomsmiljø i Næstved Kommune

Har du en rapper, hiphopper, musiker, skuespiller, forfatter eller iværksætter i maven, så er Næstved Kommune ikke det værste sted at være ung.

Indhold

    Vi har skabt et miljø, som giver unge frie rammer til at udfolde deres talent og beskæftige sig med det, de brænder for. Vi har en enestående graffiti- og hiphop-kultur. Vi har parkour og skaterbaner, og har man brug for et øvelokale, når der skal øves med bandet, finder vi også ud af det.

    Mange muligheder på ungdomsskolen

    Et trækplaster for Næstved Kommunes unge er især Næstved Ungdomsskole for alle unge mellem 13 og 18 år. Langt de fleste tilbud på Ungdomsskolen er gratis, og der er både muligheder for undervisning, klubtilbud, projekthjælp og enestående fællesskaber. Man kan blandt andet gå til parkour, hiphop, rollespil og drama.

    Det er også Næstved Ungdomsskole, der kan tage æren for, at Næstved city er spækket med graffiti i verdensklasse. Projektet kalder de Næstved Kunstby.

    Har du talent?

    I Næstved Kommune bakker vi op om talentfulde unge, som også får lov til at udvikle deres talenter på Musikskolen og Talentskolen.

    To personer med karnevalsmasker og farvestrålende tøj

    Kultur og fritid i Næstved Kommune

    Uanset om du er til aktive eller kreative fritidsinteresser, er der rig mulighed for at finde en aktivitet, der passer til dig. Hvis du mere er til musik, teater, comedy og kunst, så er du heldig. Hvert år afholdes der nemlig utallige arrangementer og events i Næstved Kommune.

    Kultur og fritid